Helhedsplan for vores grønne områder
På Generalforsamlingen i marts 2022 blev det besluttet, at der skulle laves en helhedsplan for Hyrdeengens grønne områder og de næste års udvikling af disse.
Nu har Opland Landskabsarkitekter, som Generalforsamlingen valgte til opgaven, udarbejdet en sådan helhedsplan for vores grønne områder. Planen indeholder Oplands vurdering af de grønne områder og bud på ændringer.
Helhedsplanen skal behandles på Generalforsamlingen, som skal beslutte, hvorvidt og i så fald hvilke tiltag, der skal i gangsættes år for år. På Generalforsamlingen i marts 2022 er det allerede besluttet, at en indsats på volden har højeste prioritet, og der blev afsat 75.000 kr. til at gå i gang med det arbejde.
Skulle du have en kommentar til helhedsplanen, bedes du sende den til kontaktperson på det grønne område Keld Høgh på hoegh@net.dialog.dk