Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Andet

Fastelavn 15. februar 2026

I år afholdes der fastelavn søndag 15. februar 2026 kl. 14:00 på legeplads 1 / Dragelegepladsen.

Kom og hold fastelavn – børn og børnebørn er velkomne 🙂

Tilmelding kan ske på sms til 30587759 ved angivelse af navn, husnummer, antal børn mellem 0-3 år, 4-8 år og 9-18 år samt voksne over 18 år.

Det er også muligt at tilmelde sig ved at printe indbydelsen og aflevere snippen i postkasser hos nr. 45.

Tilmelding senest 9. februar 2026.

Bestyrelsen

Invitation til fastelavn 2026

Kom til præsentation af den nye Hyrdeengen.dk hjemmeside!​

Vi har lavet en ny hjemmeside for Hyrdeengen.dk, ved ikke om du har set den?​

Den nye hjemmeside kan meget mere og har meget mere end der var før, så vi vil meget gerne præsentere den for Jer! Kom og hør med!​

Gregers fra bestyrelsen vil forklare hvad der er blevet lavet, hvad der yderligere skal laves, hvorfor der er lavet ændringer, og vigtigst af alt:​

Hvad du som beboer i Hyrdeengen kan bruge den nye hjemmeside til

Der vil også blive lagt op til forbedringsforslag.​

Tirsdag den 6. januar kl. 19-20.30
Campus Pilehaveskolen
Der vil være sodavand​
Der skal ikke stemmes om noget, dette er kun en præsentation​

Ny hjemmeside

Hej Hyrder!

Som I nok kan se på hjemmesiden er den nu blevet særdeles opdateret. Der er stadigt en del der skal færdiggøres (især mangler der malerbilleder og delvis information nogle steder hvor jeg ikke ved), men langt det meste er blevet opdateret.

Hvad der er sket

  • Der er kommet langt flere sider med både bedre opdeling og ny information. Mere kommer
  • Der er kommet billeder hvor jeg synes det gav mening (og ærligt talt også for syns skyld)
  • Man kan nu se placeringer af gæstepladser, legepladser, sportspladser og nærliggende hjertestartere
  • Skraldeafhentning er nu kommet på kalenderen på hjemmeside
  • Dokumenter kan nu igen findes på hjemmesiden
  • Søgefeltet duer nu igen og kan også hente resultater i Vedtægter, Generalformsamlinger mm.

Hvad kommer der til at ske på hjemmesiden den nærmeste tid?

Der kommer til at blive fyldt videre ud med indhold, det meste af det ment til beboerne i Hyrdeengen.

Der bliver spurgt mere til møder med beboere der har gjort noget der er værd at dele – installation af varmepumpe, efterisolerng og lignende.

Der vil også i løbet af den kommende måned blive inviteret til et “Introduktion til den nye hjemmeside” møde. Dette vil være en præsentation med spørgsmål og svar, men ikke med afstemning.

Vi håber I vil tage godt imod den nye side og har gode spørgsmål når vi inviterer til mødet!

Gregers, på vegne af Bestyrelsen

Jubilæumsdag i Hyrdeengen

På lørdag 16. august 2025 starter Hyrdeengens 50-års jubilæumsfest kl. 15:00!

Festen foregår i et stort opsat telt ved Dragelegepladsen, og dagen byder på kagekonkurrence, lege, spil, loppemarked og streetfood med fadøl, vin og vand.

Festudvalget

Hærværk?

På hovedstien parallelt med volden er mange kantsten ned mod parkeringspladsen sparket ned.

Hvis du har oplysninger om, hvad der er sket, må du gerne henvende dig til bestyrelsen.

Har du gode fotos fra Hyrdeengen?

Vores hjemmeside trænger til lidt nye fotos.

Ligger du inde med flotte fotos taget i Hyrdeengen, og må de bruges her på hjemmesiden, er du velkommen til at sende dem til bestyrelsen@hyrdeengen.dk. Så kan det være, netop dit foto dukker op et sted her på siden!

Bestyrelsen

Ingen strøm helt eller delvist i Hyrdeengen

Radius foretager udvidelse i el-skabe, som blev meddelt bestyrelsen i tirsdags 18. februar 2025. Der stod intet om strømafbrydelse i den information, bestyrelsen har modtaget.

Strømmen er afbrudt helt eller delvist i Hyrdeengen fra 7:30-10:30.

Bestyrelsen