Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Ordinær generalforsamling d. 19 marts. 2018 kl. 19 – 21.30

Det er ved at være tid for den ordinære generalforsamling. Indkaldelsen er omdelt til alle husstande, den kommer også til at ligge på hjemmesiden. Det foregår mandag den 19. marts kl. 19.00-21.30 i Pilehaveskolens auditorium ved Campus.

Vi mangler en referant, som vil skrive referat af generalforsamlingen, så er du vant til at skrive referat og tænker, at du gerne vil hjælpe os, så vil vi sætte stor pris på det, ellers er vi nød til at hyre en udefra.

Vi håber, at I er rigtig mange, som har lyst til at dukke op og være med til at stemme om de meget spændende emner, der er på dagsordenen i år. Det er vigtigt, at I som grundejere er med til at bestemme, hvad der skal være af nye tiltag i Hyrdeengen.

Der er også spændende poster i bestyrelsen, der skal besættes. Så hvis du har en formand, kasserer eller bestyrelsesmedlem i maven, har du nu muligheden for at være med til at præge fremtiden i din grundejerforening.