Author: Bestyrelsen

Marts 2023

1 | Renholdelse

Medlemmerne skal holde de til deres grund grænsende fortove rene og ryddelige. Om vinteren skal fortovene holdes fri for sne og om nødvendigt grusede.

Det påhviler grundejeren at holde deres haver i en sådan orden, at ukrudt ikke breder sig til gene for naboerne.

Carporten skal holdes ryddeligt, således at deklarationens bestemmelser om parkeringspladser overholdes.

2 | Erhvervsvirksomhed

Der må inden for grundejerforeningens område ikke udøves nogen art af virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde er til ulempe for de omboende.

3 | Støj

Det er forbudt at benytte højtalere, musikinstrumenter eller lignende i fri luft eller for åbne vinduer eller døre, når benyttelsen er til ulempe for de omboende.

Små opgaver med boremaskiner såsom ophængning af skab, lamper, billeder mv. og andre støjende effekter må ikke benyttes mellem kl. 20:00 og kl. 8:00.

Store renoveringsopgaver med støjende effekter må ikke benyttes mellem kl. 18:00 og kl. 8:00.

Vi opfordrer til, at der altid tages hensyn til naboerne, fx hvis man opsætter en trampolin i egen have.

4 | Fællesarealer

Fællesarealerne (herunder stier) står åbne for fritidsaktiviteter. Dog kan bestyrelsen midlertidigt ved etablering og ændringer forbyde adgang til fællesarealerne. Færdsel med motorkøretøjer, herunder knallert med tilsluttet motor, er ikke tilladt.

Motorkørsel på vejene må ikke overstige 20 km/timen.

Boldspil op ad endemure, rækværker og udhuse er ikke tilladt.

Støjende leg og adfærd er ikke tilladt på fællesarealerne efter kl. 21:00.

5 | Afbrænding

Afbrænding af haveaffald m.m. er forbudt. Der henvises til den kommunale haveaffaldsordning – se dagrenovationsregulativet.

6 | Hegn

Medlemmerne har pligt til at holde hække eller hegn fælles med naboerne i god stand. Hegn mod vej eller sti skal holdes studsede, så de ikke virker hindrende for forbipasserende. Se i øvrigt hegnsloven.

7 | Husdyr

Ejere af husdyr har pligt til at sørge for, at deres dyr ikke er til gene for deres naboer. Ejeren har pligt til at sørge for, at dyrene ikke tilsmudser fællesarealerne og ikke på noget tidspunkt betræder private arealer.

Hunde må ikke løbe frit omkring, men skal altid føres i bånd.

Hundeejere kan af bestyrelsen tilpligtes at hegne på en sådan måde, at deres hunde ikke er til gene for andre.

8 | Bygningernes vedligeholdelse

Bygningernes træfacader skal ifølge deklarationens paragraf 1 afsnit e behandles efter grundejerforeningens anvisninger. Træfacader, udhuse, carporte og rækværker skal behandles med træbeskytter jfr. Johan Christensens udsendte skrivelse om udvendig vedligeholdelse.

9 | Beføjelser

Bestyrelsen er berettiget til at påtale overtrædelse af ovennævnte ordensregler.

Nægter eller undlader et medlem at efterkomme et af bestyrelsens givet pålæg, er foreningen berettiget til at tage sådanne forholdsregler i anvendelse, som kan tilvejebringe god orden i overensstemmelse med nærværende reglement.

Skriftlige påbud fra bestyrelsen skal være efterkommet senest 14 dage efter skrivelsens dato, da sagen uden yderligere varsel overdrages til bestemmende myndighed. Herudover er bestyrelsen berettiget til, såfremt det påklagede involverer udgifter for foreningen, at sætte disse i regning til det pågældende medlem.

10 | Klageadgang

Klager over medlemmer, der ikke overholder ordensreglementet, skal foreligge skriftligt.

__

I øvrigt gælder det, at alle ved deres adfærd og vilje til at vise hensyn til deres naboer og at overholde ro og orden er med til at skabe et godt naboskab og miljø indenfor vor forenings område.

__

Ovenstående ordensreglement er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 6. april 1976.

Stk. 1 og stk. 9 er ændret på den ordinære generalforsamling den 24. marts 1994.

Stk. 10 er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 24. marts 1994.

Stk. 3 er ændret på den ordinære generalforsamling den 13. april 2023.

Elbiladerudvalget – status fra arbejdet i 2023

I 2023 nedsatte vi et elbiladerudvalg, der fik til opgave at undersøge mulighederne for opsætning af elbilladere i området. Udvalget skulle vurdere, om det var bedst med fælles ladestandere eller individuelle løsninger – især for de huse, hvor carporten ligger adskilt fra selve matriklen.

Efter grundige undersøgelser fandt udvalget frem til, at fælles ladestandere ikke er en realistisk løsning. Årsagerne er blandt andet:

• Økonomi: Det ville blive dyrere både for de enkelte elbilejere og for grundejerforeningen som helhed.
• Plads: Opsætning af fælles ladestandere ville optage flere af vores gæsteparkeringspladser, som i forvejen er meget sparsomme.

Derfor anbefales det, at beboere, som ønsker en lader, i stedet arbejder med individuelle løsninger.

Du kan læse mere om elbiladerudvalgets arbejde i dokumenterne herunder.

God læselyst!

Noter til Lokalplan på hjemmesiden

Hyrdeengen er en del af Vallensbæk Nordmark, der blev udviklet i løbet af 1970erne. Vedhæftet (link til Vallensbæk Kommune) kan du se lokalplanen for området der inkluderer Hyrdeengen.

Nederst kan du finde linket til Lokalplanen hos Vallensbæk Kommune. Forbehold for fejl i webside version tages. En del af lokalplanen er afløst af andre lokalplaner i kommunen (se linket nederst), men Lokalplan 13 er gældende for hele Hyrdeengen.

Lokalplan 13 for Vallensbæk Kommune

I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse ar. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det i § 1 nævnte område i Vallensbæk kommune.

§ 1. Område:

1. Området begrænses mod nord af kommunegrænsen mod Herste-dernes kommune, mod øst af den i Byplanvedtægt nr. 6 fastlagte Vallensbæk Torvevej’s vestside, mod syd af sydskel af matr. nr. 22 be og videre over matr. nr. 22 a, 7 m nord for sydskel af matr. nr. 21 b og 21 a, sydskel af matr. nr. 17 x, 17 z og 17 af og mod vest_af vestskel af matr. nr. 17 z og 17 x samt af kommunegrænsen mod Herstedernes kommune, som vist på vedhæftede kort-bilag nr. 213/2.
2. Områder omfatter følgende matrikelnumre: 9 gø, 17 b, e, g, q, r, s, c, u, v, x, y, z, æ, ø, ab, ae, ae, af, ak, an, 22 be, 23 a, 27 b, 28 d, 76 a, 78 a, b, d, e, f, g, h, i, k, I, m, r, 79 a, b, samt del af 9 i, 9 ha, 16 c, 21 a, 21 b, 22 a, 27 a, 28 a af Vallensbæk by og sogn samt alle parceller, der udstykkes fra de nævnte ejendomme.
   Matrikelnummerfortegnelsen udarbejdet oktober 1973.

§ 2. Områdets anvendelse:

1. Område B. L.: Åben og Lav bebyggelse
   
   1.1. Område B.L. må kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres åben og lav bebyggelse. Bebyggelsen må kun bestå af fritliggende parcelhuse.
   
   1.2. På hver ejendom må kun opføres eller indrettes een bolig for em familie. 1.3. Efter særlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen kan der opføres række- og kædehuse o. lign. dl bolig for een familie.
2. Område B.E.: Ecageboligområde.
   
   2.1. Området må kun anvendes dl boligformål, og der må kun op-føres etagebebyggelse.
3. ad B.L. og B.E: Fællesområde for boligområderne.
   3.1. Det er tilladt, at der på ejendommene drives sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når virksomheden drives af den, der bebor den pågældende bolig, og når virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning o. lign.), kvarterers præg af boligkvarter ikke brydes, eller virksomheden ikke fremkalder ulemper for de omboende eller fremkalder behov for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede på den pågældende ejendom.
   
   3.2. Ejendommene må iøvrigt ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed. Med mindre virksomheden omfattes af stk. 1 må der således ikke på ejendommen indrettes bebyggelse til eller udøves handels-, vognmands-, fabriks-, værksteds- eller oplagsvirksomhed, ligesom der ikke må indrettes pensionater eller klublejligheder eller drives anden lignende form for erhvervsmæssig udlejning. Der må inden for området ikke udøves nogen art af virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omboende.
   
   3.3. Såfremt en bebyggelse opføres i henhold til 5 2, stk. 1.3. kan der tillades opført kollektive anlæg såsom redskabshuse, fritids-lokaler o. lign.
   
   3.4. Inden for området kan opføres transformerstationer til kvarterets daglige forsyning, når de ikke bar mere end 30 m2 bebygget areal og ikke gives en højde af mere end 3 m over terræn, og når de udformes i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. løvrigt henvises til bestemmelserne i 3.2.5. i Bygningsreglementet af 1. juni 1972.
4. Område O.: Offentlige formål
   01: Området forbeholdes til opførelse af skole og fjernvarmecentral.
   02: Områder forbeholdes ril opførelse af vuggestue, børnehave og fritidshjem.
   03: Området forbeholdes til opførelse af satsgymnasium.
   04: Området forbeholdes til anlæg af parkeringsplads.
   05: Området forbeholdes offentlige formål.
   06: Området forbeholdes til opførelse af kirke eller kirkelige institutioner.
5. Område F.: Grønne områder. Arealerne anvendes til vandindvinding samt til anlæg af regn-vandsbassin, parkanlæg m. v.

§ 3. Vejforhold:

1. Udlæg af nye veje og stier*)
   1.1. Der udlægges areal til stamveje og stier med retning og beliggenhed som vist på kortbilaget og med følgende bredder:
   Løkkekrogen i en bredde af 10 m.
   Nørhøjvænge i en bredde af 15 m.
   Adgangsvej til gymnasium i en bredde al 21 m.
   Stier i en bredde af 7 m og 3,5 m.
   1.2. Ved blinde veje skal udlægges areal ril vendepladser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
   1.3. I Vallensbæk Torvevej må kun udmunde den på kortbilaget angivne stamvej.
   Adgangsforholdene iøvrigt fastlægges gennem vejlovgivningen.
   I stamvejen må kun udmunde interne boligveje efter kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde, og der må ikke være direkte adgang for kørende, gående eller anden færdsel fra de tilgrænsende ejendomme.
   1.4. Nørhøjvænge og den 7 m brede nord-sydgående hovedsti skal have niveaufri skæring. 1.5. Nedlæggelse al veje.
   Følgende veje forudsættes nedlagt:
   De private markveje over mur. nr. e: 22 bc, 76 a, 21 b, 23 a, 27 a, 27 b og 23 a. Nedlæggelsen vil finde sted efter reglerne herom i vejlovgivningen.
2. Byggelinie**) og højrneafskæringer. 2.1. Langs fordelingsvejen og boligveje pålægges byggelinier 3,0 m fra vejskel. 2.2. Ved vejtilslutninger skal hjørnerne af tilstødende ejendomme afskæres som vist på vedhæftede kortbilag. Herudover skal hjørnegrunde have et brudt hjørne af mindst 10 m’s bredde og med lige store vinkler med vejlinierne, dog kan hjørneafskæringens bredde nedsættes til 5 m ved boligvejens udmunding i stamvejene og hvor stier tilsluttes vej eller anden sti.

§ 4. Udstykning:

Åben og lav boligbebyggelse.

1. Ingen grund må udstykkes med en mindre størrelse end 700 m2 eller med en mindre facadelængde end 20 m
2. Når bebyggelsen opføres på grundlag af en af kommunalbestyrelsen godkendt og sikret bebyggelsesplan eller rammeplan for bebyggelsens placering, kan kommunalbestyrelsen tillade, at grundene udstykkes med en mindre størrelse end 700 m2, dog mindst 600 m2 for grunde til fritliggende parcelhuse, 500 m2 for grunde til hver del af et dobbelthus, 400 m2 for grunde til kædehuse og 300 m2 for grunde til rækkehuse. I disse tilfælde kan kommu- nalbestyrelsen tillade, at facadelængden nedsættes til mindre end 20 m.
3. Alle anførte grundstørrelser er exclusive eksisterende og udlagt vej- og stiareal
4. En del af det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte mindstegrundareal kan af kommunalbestyrelsen tillades udlagt som fælles opholds- og parkeringsareal
5. Indkørsel til koteletgrunde skal udføres i mindst 4 m’s bredde. Ved dobbelte koteletgrunde med fælles indkørsel skal bredden mindst være 5 m. I indkørslen må der ikke etableres hegn i skellet.
6. Udstykninger i boligområdet grænsende op til Vallensbæk Torve- vej må kun foretages på grundlag af en samlet plan, omfattende et, efter kommunalbestyrelsens skøn, passende afgrænset område. Såfremt der ikke kan opnås enighed om udstykningsplanens ind- hold, vil planen blive fastlagt i et tillæg til nærværende byplan- vedtægt.

§ 5. Bebyggelsens omfang og placering.

1. Med hensyn til udnyttelsesgrad samt højde, og afstandsbestemmelser henvises til landsbyggelovens og bygningsreglementets generelle bestemmelser. Dog kan udnyttelsesgraden forøges med indtil 20% på grundlag af en af kommunalbestyrelsen godkendt og sikret bebyggelsesplan.
2. I området B.L. må bygninger kun opføres med een etage eventuelt med udnyttet tagetage.
3. I området B.E. må bygninger opføres med indtil 3 etager.

§ 6. Bebyggelsens ydre fremtræden.

1. Ingen form for skiltning og reklamering på ejendommene må finde sted.
2. Til udvendige bygningssider må ikke anvendes materialer, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende.
3. Med mindre andet godkendes af kommunalbestyrelsen må udvendige bygningssider, herunder tage og sokler, kun fremtræde i farver dannet af hvidt, sort eller jordfarverne (okker, terra de sienna, umbra, engelsk-rødt, dodenkop) eller disse sidstnævnte farvers blanding med hvidt, gråt eller sort. Til døre, vinduesrammer, skodder o. lign. mindre bygningsdele kan dog også andre farver anvendes.

§ 7. Almindelige bestemmelser.

1. Før noget byggeri påbegyndes skal der, til godkendelse af dets overensstemmelse med byplanen, forelægges kommunalbestyrelsen tegninger, der viser grunden og dens omgivelser samt bygningernes beliggenhed på grunden og deres størrelse, form og indretning, ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne og grunden skal oplyses.

§ 8. Eksisterende bebyggelse.

1. Nærværende byplanvedtægt skal ikke være til hinder for bibeholdelse af den eksisterende lovlige benyttelse og bebyggelse.
2. Udvidelse ved om- eller tilbygning eller ibrugtagen til anden anvendelse i strid med byplanvedtægtens bestemmelser må ikke finde sted.

§ 9. Påtaleret:

Påtaleret ifølge nærværende byplanvedtægt har alene Vallensbæk kommunalbestyrelse.

§ 10. Dispensationer fra og ændringer i byplanvedtægten

1. Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i denne vedtægt kan indrømmes af kommunalbestyrelsen, såfremt karakteren af det kvarter som byplanen søger at skabe eller fastholde, ikke derved ændres.
2. Dog kan dispensation fra de § 3 omhandlede byggelinier ved offentlige veje, kun meddeles efter forhandling med den ifølge vejbestyerlsesloven kompetente myndighed, jfr. denne lovs § 45 (lovbekendtgørelse nr. 423 af 11. september 1972).
3. Ændringer i byplanvedtægten kan ske efter kommunalbestyrelsens vedtagelse og med Boligministeriets godkendelse efter reglerne for vedtagelse og godkendelse af nye byplaner.

§ 11.

De under 5. september 1963 og 9. juli 1963 af Boligministerier godkendte byplanvedtægter nr. 5 og nr. 6 for områder i Vallensbæk kommune ophæves for de af nærværende byplanvedtægt om- fattende ejendommes vedkommende.

Således vedtaget af Vallensbæk kommunalbestyrelse, den 6. juni 1973
P.k. v.
Poul Hansen
borgm. (sign.)

E. Gotzsche-Larsen
bygn.insp.
(sign.)

2.kt. B.j.nr. 32-157-1969.
I medfør af § 1 i lov om byplaner (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) godkendes foranstående af Vallensbæk kommunalbestyrelse vedtagne forslag til partiel byplanvedtægt nr. 13 for et område i Vallensbæk kommune.

Boligministeriet, den 11. september 1973.

P. m. v.
e. b.
Olaf Sigurdsson eks.sekr.
(sign.)

Indført i dagbogen den 30. januar 1974 for Brøndbyernes retskreds.
Heide-Jørgensen

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN HYRDEENGEN

Maj 2025

§ 1

Foreningens navn er ”GRUNDEJERFORENINGEN HYRDEENGEN”.

§ 2

Foreningens hjemsted er Vallensbæk Kommune under Brøndbyernes Ret, der er foreningens værneting.

§ 3

Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art i forbindelse med de under foreningen hørende ejendomme.

Grundejerforeningen er berettiget til at fremskaffe og administrere de midler, der skal anvendes til realisering af foreningens formål, herunder fastsætte nærmere regler for, hvorledes medlemmerne skal betale bidrag, samt til at underskrive og lade tinglyse deklarationer med eller uden pant.

De af foreningen til gennemførelse af nævnte foreningsformål trufne bestemmelser er fuldt bindende for de enkelte medlemmer. Foreningen er pligtig efter påkrav at tage skøde på eventuelle fællesarealer m.v. med derpå værende anlæg samt til at overtage drift, renholdelse, vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, administration af alle fællesanlæg m.v., alt i overensstemmelse med de herom på ejendommen lyste deklarationer.

Foreningens bestyrelse skal være berettiget til at udfærdige et ordensreglement. Ordensreglementet, der skal vedtages af en generalforsamling med 2/3 flertal, træder i kraft fra det tidspunkt det er udsendt til medlemmerne.

§ 4

Foreningens medlemmer er de til enhver tid værende ejere af grunde i HYRDEENGEN (matr. nr. 16c, 21 a, 21 cr-21 gq (begge inkl.) 21 gr, 22 cp, 23 æ, 27d Vallensbæk by og sogn).

Grundejerforeningen skal være berettiget til med 2/3 majoritet af de på en generalforsamling mødende medlemmer at træffe bestemmelse om, at også ejere af grunde udenfor foreningens område kan være medlemmer af foreningen, eller at grundejerforeningen kan sluttes sammen med en anden grundejerforening, dog er kommunen påtaleberettiget og endvidere er kommunen berettiget til at ændre foreningens stedlige område i henhold til de på ejendommene lyste deklarationer.

§ 5

Når et medlem overdrager sin grund eller på anden måde ophører at være ejer af denne, er han fra overtagelsesdagen ophørt at være medlem af foreningen og kan intet krav rette mod dennes formue.

Den ny ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer dog tillige vedbliver at hæfte for eventuelle restancer overfor foreningen, indtil den ny ejer har berigtiget restancen og overtaget forpligtelserne.

Både den tidligere og den ny ejer er pligtige at anmelde ejerskifte til foreningen ved dennes kasserer og i forbindelse hermed oplyse foreningen om den ny ejers navn, stilling og bopæl samt parcellens parcelnr. og matr. nr.

§ 6

Foreningens medlemmer hæfter i forhold til tredjemand ikke solidarisk for foreningens forpligtelser.

I forhold til foreningen hæfter medlemmerne pro rata, hvilket også gælder tab, som foreningen har på enkelte medlemmer.

Hvert medlem betaler et kontingent til grundejerforeningens administration og øvrige udgifter for hver grund, som medlemmet ejer. Kontingentet betales forud hver 1/1, 1/4, 1/7 og 1/10. Det årlige kontingent og eventuelle ekstraordinære kontingenter fastsættes af den ordinære generalforsamling.

Grundejerforeningen er tilsluttet en aftale via Nets. Det medfører at kontingenter til grundejerforeningen skal betales til grundejerforeningens konto via BetalingsService eller de indbetalingskort, som bliver sendt ud af Nets. Sidste frist for betaling er den dato, der er anført på opkrævningen – normalt omkring den 7. i betalingsmåneden.

Hvis et medlem ikke har indbetalt kontingentet rettidigt, vil det efterfølgende kvartals opkrævning blive pålagt et gebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse.

Er et medlem mere end en måned i restance til grundejerforeningen, kan beløbet inddrives ad retslig vej, efter at der er sendt en sidste skriftlig påmindelse om at indbetale restancen. Alle omkostninger i forbindelse med inddrivelse af restancen bliver pålagt medlemmet sammen med et administrationstillæg på 1/4 af årskontingentet.

Hvis et medlem er i restance senest 8 dage før en generalforsamling, taber medlemmet retten til at deltage i denne generalforsamling og valgbarhed på generalforsamlingen.

§ 6a

De medlemmer, der ønsker at få leveret en ydelse via grundejerforeningens foreningsaftale med en udbyder, betaler for grundydelsen inkl. gebyrer samtidig med grundejerforeningskontingentet, jf. § 6. Betalingen for ydelsen inkl. gebyrer bliver reguleret en gang om året i henhold til prisstigninger fra udbyderen.

Ønsker et medlem øvrige ydelser jf. foreningsaftalen, skal medlemmet selv indgå en aftale om dette direkte med udbyderen. Betaling for ydelsen ud over foreningsaftalen inkl. gebyrer bliver opkrævet af udbyderen.

Hvis et medlem ikke betaler for grundydelsen, jf. § 6, afsnit 1, kan grundejerforeningen få afbrudt ydelsen efter samme procedure som beskrevet i §6. Når restancen er betalt, tilsluttes medlemmet igen. Udgiften hertil opkræves sammen med kontingentet for det efterfølgende kvartal.

Ønsker det enkelte medlem ikke at modtage en ydelse via grundejerforeningens foreningsaftale med en udbyder, skal dette meddeles til bestyrelsen på kasserer@hyrdeengen.dk.

§ 7

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

§ 8

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned i Vallensbæk. Den indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemsprotokollen anførte adresse.

Det påhviler hvert enkelt medlem i egen interesse at holde foreningen underrettet om enhver adresseforandring.

Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal meddeles hvert enkelt medlem samtidig med indkaldelsen.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar.

Sager der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning. På hver ordinær generalforsamling skal følgende punkter behandles:

• Valg af dirigent.
• Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
• Aflæggelse af regnskab underskrevet af bestyrelse og revisorer.
• Rettidigt indkomne forslag.
• Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
• Valg af 2 (i ulige år) og 3 (i lige år) bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter i henhold til § 12.
• Valg af revisorer i henhold til § 15.
• Valg af revisorsuppleanter i henhold til § 15.
• Eventuelt.

Under eventuelt kan der ikke sættes forslag under afstemning.

§ 9

Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme frist som den ordinære, afholdes så ofte som bestyrelsen finder der nødvendigt, eller efter mindst ¼ af foreningens medlemmer – der ikke er i restance til foreningen – til bestyrelsen indgiver skriftligt motiveret begæring med angivelse af dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling. Når en sådan begæring er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse.

Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet.

§ 10

Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på generalforsamlingen afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivningen. Hvert medlem har to stemmer for hver grund, han ejer.

Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre 1/3 af de på generalforsamlingen fremmødende medlemmer eller dirigenten finder, at en skriftlig afstemning vil være mere hensigtsmæssig. Ved personvalg anvendes altid skriftlig afstemning, når der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. Der må stemmes på færre kandidater, end der skal vælges.

Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller et medlem af vedkommendes husstand. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end en fuldmagt.

Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal. jfr. dog paragrafferne 4, 11 og 10 Simpelt flertal = mere end halvdelen af de afgivne gyldige stemmer. Blanke stemmer regnes som ikke afgivne stemmer.

Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter den har fuld beviskraft i enhver henseende.

§ 11

Til vedtagelse på en generalforsamling af beslutninger. der går ud på anvendelse af fællesarealer, forandringer af foreningens vedtægter, ordensreglement, bevilling af midler udover det til administrationen nødvendige. pålæg af yderligere indskud fra medlemmernes side, optagelse af lån samt ændring af deklarationen af 1975, kræves at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Bestemmelsen om at medlemmerne ikke hæfter solidarisk overfor tredjemand kan kun ændres ved enstemmighed hos samtlige medlemmer.

Når der på en generalforsamling er truffet gyldig bestemmelse om bevilling af midler udover det til administrationen nødvendige, pålæg af yderligere indskud fra medlemmernes side eller optagelse af lån, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for foreningens gens medlemmer i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning.

§ 12

Bestyrelsen består af fem medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for en periode på to år. På første bestyrelsesmøde efter hver ordinær generalforsamling udpeges formanden, næstformanden og kassereren af bestyrelsen. Der kan kun vælges et medlem fra hver husstand til posterne bestyrelsesmedlem, bestyrelsessuppleant, revisor eller revisorsuppleant.

I tilfælde af formandens forfald, indtræder næstformanden som formand indtil næste bestyrelsesmøde.

Bestyrelsen er skiftevis på valg, således at 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år og 2 bestyrelsesmedlemmer i ulige år. Endvidere er 2 suppleanter på valg hvert år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen har ret til at ansætte og bestemme aflønningen m.m. af en sekretær, der ikke behøver at være medlem af foreningen.

Et bestyrelsesmedlem, der uden lovlig grund udebliver fra tre på hinanden følgende bestyrelsesmøder, må, hvis blot et medlem af bestyrelsen kræver det, udgå af bestyrelsen, og suppleanten for ham indtræder da i hans sted.

Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb og efter at suppleanterne er tiltrådt, bliver mindre end tre, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig selv indtil førstkommende generalforsamling. Hvis to eller flere af de tilbageværende medlemmer i bestyrelsen deler husstand, skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.

Såfremt kassereren får forfald udpeges en midlertidig kasserer af bestyrelsen.

§ 13

Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens virksomhed – herunder drift og vedligeholdelse af fællesanlæg – og varetager dens formål og interesser. Bestyrelsen er dog berettiget til at ansætte og bestemme aflønningen m.v. af medarbejdere til at forestå drift og vedligeholdelse af eventuelle fællesanlæg.

Der afholdes møde så ofte formanden eller to medlemmer finder det nødvendigt Over det under forhandlingerne passerede føres en protokol, der skal fremlægges og godkendes af bestyrelsen på det næstfølgende bestyrelsesmøde.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig. når mindst tre medlemmer giver møde, dog skal formanden eller næstformanden være til stede.

Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 14

Foreningen tegnes overfor tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af formand og kasserer i forening.

§ 15

Generalforsamlingen vælger to revisorer og to revisorsuppleanter. Genvalg kan finde sted.

Revisorerne gennemgår mindst en gang halvårligt foreningens regnskab, der føres af kassereren efter bestyrelsens nærmere bestemmelse og forvisser sig om, at de i regnskabet opførte aktiver er til stede, hvorefter de indgiver deres revisionsbemærkninger til bestyrelsen.

Revisorerne kan når som helst foretage kasseeftersyn og skal foretage et sådant uanmeldt mindst en gang årligt.

§ 16

Foreningens regnskab er kalenderåret, første regnskabsår dog fra foreningens stiftelse og indtil 31/12 1976. Regnskabet skal tilstilles revisorerne inden den 1. februar og skal af disse være revideret såvel talmæssigt som kritisk så betids, at en ekstrakt med revisionspåtegning kan udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelsen til generalforsamlingen.

§ 17

Foreningens udgifter betales udelukkende via netbank eller betalingsservice, som kasserer og formand har fuldmagt til. Alle udgiftsbilag skal være godkendt og underskrevet af to ud af formand, næstformand og kasserer, inden de betales via netbank.

§ 18

Foreningens opløsning kan kun finde sted efter forslag fra bestyrelsen eller ½ af foreningens medlemmer og kan kun vedtages efter de om lovændringer gældende regler. Forslaget skal indeholde bestemmelse om anvendelse af foreningens formue. Foreningen kan dog ikke opløses uden samtykke fra den påtaleberettigede i henhold til deklaration lyst den 8/12 1975.

§ 19

Forekommer der spørgsmål, hvorom disse love intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig til efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse ved førstkommende generalforsamling. I særdeles vigtige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

§ 20

Ingen vedtægtsændring må være i strid med tinglyste deklarationer eller nogen kommunal vedtægt.

§ 21

Ovenstående love er vedtaget på en dertil indkaldt ordinær generalforsamling den 6/4 1976.

§ 6 er ændret på den ordinære generalforsamling den 15/3 1988.

§ 10 og 11 er ændret på den ordinære generalforsamling den 8/3 1989.

§ 6a er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 21/3 1990.

§ 8 og 12 er ændret på den ordinære generalforsamling den 20/3 2013.

§ 17 er ændret på den ordinære generalforsamling den 31/3 2016.

§ 6 og 6a er ændret på den ordinære generalforsamling den 27/3 2017.

§ 8 og 12 er ændret på den ordinære generalforsamling den 11/8 2020.

§ 17 er ændret på den ordinære generalforsamling den 24/3 2021.

§ 12 er ændret på den ordinære generalforsamling den 13/4 2023.

§ 6a er ændret på den ordinære generalforsamling den 25/3 2025.