Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Andet

Nyhedsbrev marts 2023

Opkrævning af kontingent og YouSee

Alt er nu overdraget til den nye bestyrelse, så bank, opkrævning af kontingent og YouSee, hjemmesiden og meget andet kører.

Det betyder, at den manglende opkrævning af kontingent og YouSee fra 1. kvartal kommer nu her sammen med opkrævningen af 2. kvartal.

 

Generalforsamling

Den årlige generalforsamling skal afholdes i marts i henhold til § 8 i vores vedtægter. Det har dog ikke været muligt for den nye bestyrelse at få alt klar, så generalforsamlingen afholdes først i april.

Sæt kryds i kalenderen torsdag 13. april – indkaldelse inkl. regnskab og budget følger snarest i din postkasse.

 

Bestyrelsen
17. marts 2023

Malene Bryndum, 99
Claus Eriksen, 101
Ole Bøgeholdt, 279
Lene Holm Gamborg, 45

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 30. november 2022 kl. 19.30 i Auditoriet (Campus) på Pilehaveskolen.

Dagsordenen består af to punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af ny bestyrelse for perioden frem til næstkommende ordinære generalforsamling.

Den nuværende bestyrelse går af pr. 31. december 2022.

Hvis det ikke lykkes generalforsamlingen at vælge en ny bestyrelse, må administrationen af grundejerforeningen overgå til et ejendomsadministrationsselskab, hvilket forventeligt vil medføre forhøjelse af kontingent samt mindre aktivitet i forhold til fx grønne områder, fælles aktiviteter og lignende.

Dørene åbner kl. 19.00.

Ny pris på YouSee TV-Grundpakken pr. 1/1 2023

YouSee har informeret om prisstigninger på TV-grundpakken pr. 1. januar 2023.

Den nuværende pris er 191,68 kr. pr. måned. Fra 1. januar 2023 stiger prisen til 220,17 kr. på måned.

Fra næste kvartal bliver tilsluttede husstande således opkrævet 660,51 kr. sammen med foreningskontingent.

Ønsker du at afmelde din YouSee TV-grundpakke inden næste kvartal, skal du skrive til kasserer@hyrdeengen.dk senest den 30. november.

Læs mere om Grundejerforeningens YouSee-aftale

Ny arbejdsgruppe for elladestandere

For at fortsætte arbejdet med at gøre det muligt for beboere i “hestesko” at kunne installere en lader til elbil i carporten, etableres en ny arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen består af en formand/talsperson fra hver “hestesko”. Sammen skal disse formænd/talspersoner koordinere den videre proces, være i dialog med de involverede beboere, indhente tilbud på etableringsarbejdet mv.

Nogle formænd/talspersoner er allerede fundet, men der mangler én for numrene 111-141 samt én for 179-197.

Er du interesseret, så skriv til bestyrelsen@hyrdeengen.dk

Helhedsplan for vores grønne områder

På Generalforsamlingen i marts 2022 blev det besluttet, at der skulle laves en helhedsplan for Hyrdeengens grønne områder og de næste års udvikling af disse.

Nu har Opland Landskabsarkitekter, som Generalforsamlingen valgte til opgaven, udarbejdet en sådan helhedsplan for vores grønne områder. Planen indeholder Oplands vurdering af de grønne områder og bud på ændringer.

Læs Helhedsplan 2022

Helhedsplanen skal behandles på Generalforsamlingen, som skal beslutte, hvorvidt og i så fald hvilke tiltag, der skal i gangsættes år for år. På Generalforsamlingen i marts 2022 er det allerede besluttet, at en indsats på volden har højeste prioritet, og der blev afsat 75.000 kr. til at gå i gang med det arbejde.

Skulle du have en kommentar til helhedsplanen, bedes du sende den til kontaktperson på det grønne område Keld Høgh på hoegh@net.dialog.dk

Vær med til Grøn Søndag den 19. juni

Søndag den 19. juni holder Grundejerforeningen Grøn Søndag, og der er brug for hænder i alle aldre og størrelser.

Dagens vigtigste opgave er vores legepladser. Legeplads 5 (legetårnet) skal tages helt ned, mens andre legepladser har brug for mindre reparationer.

Vi mødes kl. 10 ved Legeplads 5 (legetårnet). Der vil være øl, vand og frokost til det arbejdende folk.

Bestyrelsen håber at se mange gæve næver!

Nyhedsbrev maj 2022

Første møde i bestyrelsen efter årets ordinære generalforsamling var den 20. april 2022, hvor bestyrelsen konstituerede sig. Bestyrelsens fire medlemmer, Wim, Tine, Pia og Simone, fortsætter med samme roller og ansvarsområder som hidtil.

Bestyrelsen er blevet spurgt om, hvem der vedligeholder tagrender på carportene i hestesko. Hertil kan bestyrelsen svare, at det er den enkelte grundejers ansvar at vedligeholde egen carport, hvilket indebærer tagrender, at luge ukrudt og at male.

Læs mere om dine forpligtelser som husejer samt malervejledningen her

Derudover handlede det første møde om opfølgning på nogle af de spørgsmål, der blev stillet på Generalforsamlingen i marts.

Læs referatet fra bestyrelsesmødet den 20. april 2022

Vil du lave aktiviteter i Hyrdeengen?

På Generalforsamlingen den 31. marts 2022 blev det vedtaget at nedsætte et aktivitetsudvalg.

Aktivitetsudvalget får til opgave at arrangere aktiviteter for Hyrdeengens beboere – store som små. Der har i tidligere år været arrangeret tøndeslagning til fastelavn, gløgg og æbleskiver op til jul mm. Men det vil være helt op til det nye udvalg, hvad de har lyst til, at der skal ske.

Hvis du har lyst til at være med i det nye aktivitetsudvalg, så send en mail til bestyrelsen@hyrdeengen.dk. Gerne hurtigst muligt, så vi kan få det nye udvalg nedsat og samlet til et første møde.