Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Andet

Nyhedsbrev marts 2022

Da Bestyrelsen havde møde den 26. januar 2022, var blandt andet opstart med den nye bogholder på dagsorden.

Derudover er der kommet ny takst for copydan/verdenstv, som opkræves sammen med YouSee. Foreningens YouSee-kunder vil derfor opleve en  stigning i opkrævningen på 1,52 kr. fra april-kvartalet.

Til sidst besluttede Bestyrelsen, at dette års generalforsamling afholdes torsdag den 31. marts 2022 på Pilehaveskolen. Indkaldelsen vil snart være at finde både i postkasser og på hjemmesiden.

Læs referatet fra Bestyrelsesmødet den 26. januar 2022

Ny pris på YouSee TV-Grundpakke fra 1/1 2022

YouSee har varslet prisstigninger på TV-Grundpakken fra 1/1 2022.

Den nuværende pris er 162,11 kr. pr. måned (afrundet). Hvert kvartal er tilsluttede husstande således blevet opkrævet 486,34 kr. sammen med foreningskontingentet.

Fra den 1. januar 2022 stiger prisen til 191,17 kr. pr. måned. Fra næste kvartal bliver tilsluttede husstande dermed opkrævet 573,51 kr. sammen med foreningskontingentet.

Læs mere om Grundejerforeningens YouSee-aftale

Nyhedsbrev september 2021

Det første bestyrelsesmøde efter sommerferien fandt sted den 11. august. Dagsordenen bød blandt andet på nyt fra el-standerudvalget, som har undersøgt flere forskellige løsninger på at etablere mulighed for, at alle beboere kan installere en ladestander i deres carport.

Bestyrelsen drøftede desuden rapporten fra inspektionen af foreningens legepladser.

Læs referatet fra bestyrelsesmødet den 11. august 2021

Til alle beboere med carport i “hestesko”

Alle beboere, som har carport i “hesteskoene” (dvs. carporten ikke er lige foran huset), har modtaget et kort spørgeskema fra Elstander-udvalget ang. interessen for at etablere mulighed for installering af ladestander i disse carporte.

Dette er en venlig reminder om at besvare spørgeskemaet og aflevere det i postkassen i nr. 45 senest søndag den 5. september.