Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Andet

Nyt elstander-udvalg

Flere og flere beboere i Hyrdeengen skifter deres bil ud med en el- eller hybridbil, og derfor er det på tide, at Grundejerforeningen kigger på, hvordan det bliver muligt at lade sin bil op i vores område.

Bestyrelsen har derfor med generalforsamlingens opbakning nedsat et elstander-udvalg, som får til opgave at undersøge mulighederne for at opstille ladestandere og præsentere disse muligheder for henholdsvis bestyrelsen og generalforsamlingen.

Det nye udvalg har på nuværende tidspunkt allerede fire medlemmer og forventer at holde første møde i uge 17. Hvis du har lyst til at være med i udvalget, så skriv en mail til bestyrelsen@hyrdeengen.dk

Forslag om parkering trækkes tilbage

Som det fremgår af indkaldelsen til Generalforsamling, er der stillet tre forslag om parkering i Hyrdeengen.

Alle tre forslag er trukket tilbage, fordi kommunen har gjort forslagsstillerne opmærksomme på, at de var i strid med §5 i Hyrdeengens Deklaration fra 1975.

Der skal derfor ikke stemmes om forslag 4.a, 4.b og 4.c ved Generalforsamlingen på onsdag den 24. marts.

Deltag i den ordinære generalforsamling den 24. marts

Den ordinære generalforsamling bliver i år afholdt som et online møde onsdag den 24. marts 2021 kl. 19-21.30.

Man kan allerede deltage fra kl. 18.30, så der er god mulighed for at få styr på både lyd og billede, inden mødet starter.

Derudover inviterer Bestyrelsen til generalprøve mandag den 22. marts kl. 18.30-19.30, hvor der bliver mulighed for at afprøve, hvordan man deltager i både det online møde og i afstemning.

Indkaldelsen samt vejledning til online møde, invitation til generalprøve, forslag, regnskab og budget er omdelt til alle postkasser – sammen med en pose Matador-mix, som vi kan “skåle” i, når vi ses på skærmen.

Bestyrelsen håber at se en masse beboere!

Indkaldelse til Ordinær generalforsamling 2021.pdf 1 MB

Find Regnskab 2020 og budget 2021 her

Nyhedsbrev november 2020

Vent med klimarenoveringer

Energistyrelsen opfordrer til at vente med at søge tilskud til klimarenoveringer til 2021, da der ikke er puljepenge nok til at støtte alle de ansøgninger, der er kommet ind i 2020.

På Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk kan du læse mere om tilskuddet til klimarenoveringer og hvordan du søger.

Læs mere på SparEnergi.dk (nyt vindue)

Bestyrelsens møde i oktober

Bestyrelsen holdt møde den 22. oktober 2020, som blandt andet drejede sig om Hyrdeengens grønne områder og det nye grønne udvalg.

Læs referatet fra bestyrelsesmøde den 22. oktober 2020

Vil du bidrage til vores grønne områder?

Så meld dig til Hyrdeengens Grønne Udvalg!

Bestyrelsen har nu nedsat et grønt udvalg, som det blev ønsket på Generalforsamlingen i august. Det grønne udvalg har til opgave at komme med forslag til blandt andet fornyelse af volden og generel forskønnelse af vores grønne områder.

Udvalget har allerede tre medlemmer, men der er plads til flere. Hvis du også har lyst til at bidrage til Hyrdeengens Grønne Udvalg, så skriv til bestyrelsen@hyrdeengen.dk.